Gode råd til køb af hest

| |

Rigtig mange mennesker har igennem de seneste tre årtier anskaffet sig en ridehest. Ridning er populært som aldrig før – og har du din egen hest, kan du nyde denne herlige aktivitet, når du har lyst.

Samværet med hesten i stalden og på folden er altid hyggeligt, især når man har sin helt egen hest, som kender en og gerne vil nusse. Rideture i skoven, på marken eller ved stranden er en fantastisk måde, hvorpå man kan opleve naturen – enten alene eller sammen med andre ryttere. Du kan deltage i sjove og spændende ridestævner med din hest i den lokale rideklub, og du kan stille dig selv og hesten udfordringer på dressur- eller springbanen. Og endelig er fællesskabet omkring heste og ridning stort og omfattende.

 

Hvornår skal jeg købe min egen hest?

De mange fornøjelser med hesten, betyder ikke, at du bare uden videre bør gå ud og købe dig en hest – det bør kun foregå efter grundige overvejelser. En hest repræsenterer en ikke ubetydelig økonomisk udgift, såvel i forbindelse med selve anskaffelsen som på månedlig og årlig basis.

Hestehold er desuden forbundet med et stort personligt ansvar. Ideelt set skal du besøge din hest hver eneste dag og tjekke dens sundhedstilstand, også selv om den står opstaldet og bliver fodret sammen med andre heste. En hest skal motioneres og plejes – og du kan ikke uden videre rejse på ferie uden først at sørge for, at der er en hestekyndig person, som kan tage sig af din hest, mens du er væk. Derfor er det vigtigt, at du nøje overvejer dine prioriteter – økonomiske såvel som personlige – før du anskaffer dig en hest.

 

 

Derudover er det en rigtig god idé at være i besiddelse af et vist kendskab til heste, før du får din egen. Du bør som minimum have gået til ridning i et par år og have lært at håndtere, pleje og passe en hest. De fleste rideskoler tilbyder målrettet undervisning i kendskab til hesten og dennes røgt og pleje. Du kan for eksempel tage de såkaldte ridemærker, som gennem kurser giver dig indgående kendskab til de mest basale forhold ved det at holde hest.

Som start kan du overveje at anskaffe dig en part i en hest, så du mærker en del af den forpligtelse, der følger med, før du kaster dig ud i et køb og en hest, der udelukkende er dit ansvar. At have part i en hest vil sige, at du deler en hest med en eller flere andre ejere; I skiftes til at ride på hesten og strigle den samt muge ud og udføre andre aktiviteter, for eksempel rense og smøre hovedtøj og sadel.

Du kan på hjemmesiden Hooves.dk nemt og hurtigt finde hesteejere, der søger part til deres hest eller pony i nærheden af dig.

 

Hvad koster en hest?

Der er meget stor forskel på priser på heste. Blandt de dyreste heste i verden findes dem, der er specielt avlet og trænet til for eksempel at løbe trav- eller galopløb eller til dressur og ridebanespringning på eliteplan. En af verdens dyreste hest hed The Green Monkey og blev i 2006 solgt for 16 millioner dollars. Dermed indskrev den toårige efterkommer af de kendte galopheste Northern Dancer and Secretariat sig i historiebøgerne som en af de dyreste auktionsheste nogen sinde.

Du behøver nu ikke nødvendigvis en bankopsparing i den kaliber for at kunne anskaffe dig en ganske udmærket hest – men regn heller ikke med at slippe for mindre end 10.000 kroner for en god hest. Og så skal du samtidig huske, at det ikke er gratis at holde hest.

Du skal afsætte et fast månedligt beløb af en vis størrelse til opstaldning, fodring, forsikring, udstyr og opsparing til dyrlægeregninger. En hest er et stort og samtidig forholdsvis skrøbeligt dyr, som kan gå hen og få brug for pleje og medicinering i en lidt højere prisklasse, end hvad der gør sig gældende for andre kæledyr. Der er altså ikke tale om en engangsudgift, når du anskaffer dig en hest, men en løbende omkostning.

 

 

Har du besluttet dig for at købe en hest, kan du med fordel lægge et budget, inden du indleder jagten. Du skal regne med faste månedlige omkostninger i forbindelse med indkøb af strøelse og grovfoder (hvis ikke dette er inkluderet i opstaldningen), vitaminer og tilskud samt specialfoder, sko og særlige beslag og forsikring af hesten.

Derudover skal du regne med årlige udgifter til lovpligtig ansvarsforsikring, vaccination af hesten, tandlægetjek og raspning af tænder, afføringstjek hos dyrlægen og beskæring af hove. Du kan selv finde priserne på disse produkter og ydelser hos din lokale ridestald, hos dyrlægen og tanddyrelægen, hos foderforsyningen og hos forsikringsselskabet – og herefter kan du hurtigt og nemt lægge dit hestebudget.

Med et hestebudget undgår du grimme overraskelser i form af uforudsete udgifter i forbindelse med dit hestehold, og med en en god opsparing ved siden af, kan du altid betale selvrisikoen ved en eventuel operation – det kræver naturligvis, at du sørger for at have en god dyreforsikring, der betaler det resterende beløb.

 

Hvilken hest skal jeg vælge?

Der findes utallige hesteracer i varierende størrelser og sværheder, og med forskellige temperamenter. Det er dog ikke racen, som er afgørende for, hvilken hest der passer til dig. Der er mange andre faktorer, som bør spille ind på dit valg af hest – for eksempel hestens sundhedstilstand, dens temperament og hvordan den opfører sig med rytter.

Derfor kan du med fordel opsøge en privat sælger, for eksempel gennem Heste-nettet.dk, hvor du har en chance for at undersøge, om vedkommende behandler sine dyr ordentligt. Der er flere gode ting ved at købe en ”brugt” hest; hvis du ikke har erfaring som hesteejer, er det tilrådeligt for dig at vælge en hest som allerede har været hos en god ejer, og derfor har erfaring med rytter.

 

 

Det er meget svært selv at ride sin hest til, hvis man ikke har prøvet det før, og derfor er det ikke noget, man anbefaler nye hesteejere. Du bør derimod gå efter en hest, der er mellem 6 og 10 år gammel, så den ikke er helt grøn, men stadig har mange gode år tilbage. Derudover skal du gøre digumage, når du undersøger hestens baggrund; selv heste som ikke er 100% racerene, bør have en stamtavle, der kan fortælle dig lidt om hestens historik – for eksempel arvelige sygdomme som kan risikere at bryde ud – føre du investerer i hesten. Alternativt kan det at holde hest gå hen at blive dyrt i dyrlægeregninger.

 

Hvordan finder jeg den rette hest?

Udvælgelsen af den rette hest bør ikke overlades til tilfældighederne. En hest er som nævnt en stor investering, og derfor er det vigtigt, at du bruger den tid, der skal til. Køber du din hest hos en hestehandler eller via en salgsstald, bør du undersøge stedet til bunds ved at læse andre brugeres vurderinger og eventuelt forhøre dig om erfaringer på din lokale rideskole – også her er websteder som Heste-nettet.dk særdeles brugbart.

Du kan eventuelt lægge dig fast på ønsker til hestens race, type, størrelse eller alder. Og ønsker du en hest med særlige kvalifikationer – for eksempel evner inden for dressur eller spring – bør du vælge en salgsstald med speciale inden for dette område. Mange salgsstalde har beridere tilknyttet, som sørger for at alle heste bliver behørigt trænet og skolet forud for et salg.

 

 

Står du overfor at skulle vælge din allerførste hest, er det en rigtig god idé at tage en fagperson med på råd. Det kan for eksempel være en ridelærer eller berider fra den rideskole, hvor du går til ridning. Han eller hun vil have de bedste forudsætninger for at kunne vurdere kvaliteten af den hest, du ønsker dig.

En erfaren hesteperson vil hurtigt kunne spotte, om en hest har problemer som for eksempel overvægt, forfangenhed eller andre sygdomme. Typisk vil en vurdering tage udgangspunkt i et fysisk tjek, hvor tænder, hove, led, øjne, pels, luftveje, hals og krop undersøges.

Samtidig vil det også fremgå om hesten har et godt temperament og en hensigtsmæssig adfærd, eller om den er præget af dårlige vaner. Vil hesten for eksempel ikke lade dig eller din hestesagkyndige løfte sine hove eller sin mave, og snapper den efter jer eller sparker ud, er det sandsynligvis ikke en hest for dig.

 

 

Du vil typisk skulle bedømme hestens bevægelser i skridt, trav og galop, hvilket foregår på en ridebane. Du bør aldrig takke ja til at købe en hest uden at have set den i aktion. Ideelt set bør du også selv prøve at ride eller håndtere hesten forud for et køb – og som minimum skal både du og den sagkyndige kunne sige god for hestens fremdrift, lydhørhed og sikkerhed i alle gangarter.

 

Hvor kan jeg opstalde min hest?

Selv om du ikke selv er i besiddelse af en landejendom med plads til heste i stalden, er der intet i vejen for at eje sin egen hest. Der er nemlig mange forskellige muligheder for opstaldning rundt omkring i landet. Mange rideskoler tilbyder eksempelvis opstaldning af medlemmernes egne heste – og så har du den fordel, at du ikke skal så langt for at få undervisning.

Hvis du vælger at lade din hest opstalde på en rideskole, vil du samtidig kunne benytte dig af dennes faciliteter, for eksempel ridebaner både indendørs og udendørs. Flere rideskoler tilbyder en fælles ordning for foder og strøelse, som således er inkluderet i den samlede pris. Skal din hest i stedet bruge specialstrøelse eller følge en særlig diæt, skal du naturligvis selv betale for dette.

Samtidig vil du, såfremt du vælger opstaldning på rideskole, kunne benytte dig af de stordriftfordele som er forbundet med denne form for opstaldning, for eksempel i forbindelse med smedens eller tanddyrelægens besøg. Du vil på mange rideskoler også kunne låne eller leje hestetrailere, hvis hesten skal transporteres, og sidst men ikke mindst har du på en rideskole altid kompetente hestefolk ved hånden, som kan hjælpe dig, hvis der skulle opstå problemer med din hest.

 

 

Du kan også vælge privat opstaldning, hvis du ikke har lyst til at bruge en rideskole. Mange landmænd lejer deres gamle stalde ud til hestehold, fordi moderne dyrebrug fordrer mere moderne forhold. Du kan sikkert få billigere opstaldning hos en landmand – men så skal du til gengæld selv stå for indkøb af foder, strøelse og andre dagligdags fornødenheder. Med mindre udlejer selv har heste, skal du også regne med at skulle håndtere fodring, udmugning og lignende. Der er mange hesteejere, der foretrækker denne model, så de selv kan bestemme hestens fodringstider, typen af strøelse og wrap, frekvensen af fodring og så videre.

Du bør under alle omstændigheder altid vælge en opstaldningsløsning, hvor hesten kan stå sammen med andre heste. Heste er flokdyr, og skal helst have adgang til social omgang med artsfæller.

 

Hvor gammel bliver en hest?

Som udgangspunkt siger man, at en hest i gennemsnit bliver 25-30 år gammel. Den længstlevende hest nogensinde menes at være hingsten Old Billy – en pramdrager hest, som blev født i England i 1760, og som levede i 62 år.

Det er dog sjældent, at heste bliver så gamle, og når en hest når en vis alder, bør den ikke længere anvendes som ridehest. Heste bliver nemlig, ganske som mennesker, slidt med alderen. De kan få gigt eller andre former for betændelse i ryg og bevægeapparat, hvilket gør det smertefuldt for dem at trave rundt med en rytter i timevis.

 

 

Du bør tage din dyrlæge med på råd, hvis du er i tvivl om, hvornår det er på tide at lade din ridehest nyde sit otium. En hest bør behandles varsomt efter det fyldte tyvende år, og bør jævnligt tilses af en dyrlæge. Du bør ikke anvende en seniorhest som rideskolehest – og begynder din hest at udvise tegn på smerter, eller vægrer den sig ved at bære rytter, bør du lade din dyrlæge undersøge den uanset alder.

Ældre heste skal, i lighed med andre ældre dyr (og mennesker), have en særlig kost. Det er en god idé at give hesten glucosamintilskud, så led og knogler styrkes. En hest af ældre dato har samtidig et svagere immunsystem end yngre heste, og det betyder, at hesten har brug for ekstra kosttilskud i form af vitaminer og mineraler. Det er vigtigt ikke at springe den årlige ormekur og ditto vaccinationer over, og du bør løbende tjekke hestens øjne for at se, om den er i risiko for at udvikle grå stær. Hove og tænder skal ligeledes tjekkes og behandles med lidt større hyppighed end tidligere, ligesom du bør være ekstra opmærksom på hestens vægt og foderstand.

Hvis du passer rigtig godt på din seniorhest, kan den have et rigtig langt og godt hesteliv.

 

Hvordan ved jeg, om min hest er syg?

En hest kan som alle andre levende væsner pådrage sig lidelser og dårligdomme. Selv om en hest virker stor og solid, er hestens system faktisk ret skrøbeligt. Hestens mave- og tarmsystem er for eksempel temmelig følsomt, og det kan være ganske fatalt for hesten at pådrage sig en sygdom i fordøjelsessystemet. Derfor er det meget vigtigt, at du er opmærksom på de symptomer, der opstår som følge af de mest almindelige hestesygdomme og lidelser, og som du kan læse mere om i nedenstående afsnit.

 

Kolik – ”ondt i maven”

Kolik er blandt de mest almindelige sygdomme hos heste, og det opstår i forbindelse med eksempelvis ophobning af luft eller ved forstoppelse. Når en hest har kolik, får den meget ondt i bughulen. Du vil se, at hesten ikke vil røre sit foder, og den vil forsøge at rulle sig og sparke sig selv på maven.

Når hesten begynder at skrabe med forhovene som forberedelse til at rulle sig, er det vigtigt, at du ikke lader den gøre det. Det er nemlig ret svært – for ikke at sige umuligt – at få den på benene igen. Det eneste, du kan gøre i forhold til kolik, er at tilkalde dyrlægen og sørge for, at hesten er i bevægelse; du bør altså trække hesten rundt, indtil dyrlægen kommer.

 

 

I mange tilfælde vil problemet løse sig selv, når hesten får motion og dermed mulighed for at komme af med luft eller afføring. Men det er vigtigt, at dyrlægen under alle omstændigheder får lov at undersøge hesten. Smerterne kan nemlig være forårsaget af tarmslyng – og så kan hesten risikere at dø, hvis den ikke bliver opereret.

Dyrlægen vil først og fremmest sørge for, at mavesækken bliver tømt, hvilket foregår gennem et rør gennem hestens næse. På den måde kan man forebygge, at mavesækken revner på grund af en forstoppet tyndtarm – en hest kan nemlig ikke kaste op. Dyrlægen vil samtidig undersøge hestens bughule gennem endetarmen. Hvis kolikken blot skyldes en svær forstoppelse, kan dyrlægen behandle med laksativer, så hesten kan komme af med sin afføring – skyldes smerterne alvorligere tilstande såsom tarmslyng, pungbrok eller bristet urinblære, skal hesten indlægges på et dyrehospital og opereres.

 

Forfangenhed

Blandt de meget smertefulde og almindeligt udbredte lidelser hos heste er forfangenhed. Forfangenhed er en akut opstået betændelse i hovene – særligt hestens forhove er udsat for forfangenhed. Der er ikke klarhed over den direkte årsag til forfangenhed, men ofte vil der være en vis sammenhæng mellem forfangenhed og hestens spisevaner; sygdommen kan for eksempel opstå, hvis hesten spiser for meget græs i dagtimerne om sommeren, hvor indholdet af sukker i græsset er højt.

En hest med forfangenhed vil typisk vægre sig ved at gå, fordi sygdommen forårsager løsning af læderhuden i hoven, hvilket er utroligt smertefuldt.

Når en hest er forfangen, vil den søge at hvile sin vægt på bagbenene, når den står op. Forbenene vil være strakt frem, og hestens hoved vil være sænket. Du vil kunne mærke en højere og kraftigere puls på forbenene, og hovene vil måske føles varme. Du vil heller ikke kunne løfte hove – især de forreste – på hesten, idet det simpelt hen er for smertefuldt at lægge vægten på én hov.

 

 

Har du mistanke om forfangenhed hos din hest, bør du tilkalde dyrlægen. Han eller hun vil hurtigt kunne stille diagnosen og behandle betændelsen ved hjælp af antibiotika. De fleste heste kommer sig fuldstændig over forfangenhed, hvis lidelsen behandles i tide. Går der lang tid, kan forfangenhed desværre gå hen og blive kronisk – og i værste fald skal hesten aflives.

 

Kværke

Kværke er en bakterieinfektion med en streptokokbakterie, som kun angriber heste. Ved kværke dannes der bylder i lymfeknuderne i hestens hals og svælg, hvilket forårsager problemer med vejrtrækningen, spise- og synkebesvær samt høj feber og tydeligt ubehag hos hesten. En hest med kværke står som regel bare og hænger, og den vil efter et par dage få gult udflåd fra næseborene.

 

 

Kværke behandles med antibiotika, og det er i udgangspunktet ikke farligt – dog er kværke meget smitsomt, og hesten skal derfor isoleres fra eventuelle andre heste i stalden, mens den kommer sig. Det er vigtigt at være opmærksom på, om feberen falder. I sjældne tilfælde vil bakterierne fra bylderne i lymfeknuderne nemlig kunne sprede sig til resten af kroppen og danne abscesser i andre lymfeknuder rundt omkring i kroppen – for eksempel i tarmene eller i lungerne – og så er udsigterne ikke så gode, idet kværken bliver svær at slå ned.

Kværke kan også udvikle sig til en tilstand, som kaldes brandfeber, der ødelægger blodkarrene i hele hestekroppen. Der er ingen helbredelse for brandfeber, som er 100% invaliderende og utroligt smertefuldt for hesten, som derfor må aflives.

 

Vær opmærksom

En syg hest kan hurtigt udvikle sig til en ikke helt billig affære, og derfor er det utroligt vigtigt, at du følger førnævnte råd angående såvel forsikring som opsparing, når du anskaffer dig en hest.

Kort fortalt er der rigtig mange forhold, du bør være opmærksom på, når du overvejer at købe hest. Det at have hest er en livsstil, og er du bidt af en gal hest, vil du med din egen hest have en ven i mange år. Det ses ofte, at hesteejere er meget svære at få ud af stalden, når først hestefeberen har fået tag i dem – og så er det godt, at der på rideskoler og opstaldningssteder som oftest hersker et spændende og hyggeligt socialt liv, hvor der festes, afholdes stævner, og pusles om dyrene.

Du kan tjekke din lokale rideklub og høre, om der ikke skulle være plads til endnu en hesteentusiast – det vil der med stor sandsynlighed være.

 

 

FAQ BOKS

Hvad er forskellen på en hest og en pony?

Den umiddelbare forskel på en hest og en pony ligger primært i højden. En pony er en hest, som måler under 148 cm over lansemærket (skulderen). Der ud over er en pony typisk lidt mere bastant i sin kropsbygning end en hest, med et kraftigere skelet og kortere ben og hoved. Lige som der findes hesteracer findes der også forskellige ponyracer med hver deres karakteristika.

Hvilken hesterace er bedst?

Alle hesteracer har deres fordele, og der er ingen hesterace som er bedre end andre. Generelt vil man anvende varmblodsracer som rideheste og koldblodsracer som trækheste eller arbejdsheste. Og mindre børn vil lettere kunne styre en pony end en stor hest.

Hvor kan jeg købe en hest?

Du kan købe en hest hos en salgsstald eller et stutteri, hvis du er interesseret i en særlig slags hest – for eksempel en bestemt race eller en spring eller dressurhest. Ellers er det muligt at finde annoncer for heste til salg på diverse heste websites eller i Den Blå Avis. Du bør dog altid se dig godt for når du køber en ”brugt” hest – og gerne tage en hestesagkyndig med på råd.

Previous

Intet er så beroligende…

Lad katten holde ferie i en god kattepension

Next